Smilehullet er normeret til 60 børnehavebørn og 40 SFO børn. Vi har til huse i samme bygning som er fra 2018. I vores hus har vi også legestue for dagplejere i området.
Vi ligger lige ved siden af skolen som vi benytter os af i vores daglige pædagogiske aktiviteter. Vi er en LBO(landsbyordning) og har et meget tæt samarbejde med skolen. Børnehaven og SFO har samme ledelse.
I vores dagligdag har vi særligt fokus på:
- Krop og bevægelse
- Sprog
- Rutinepædagogik - hver dag, hele dagen har vi en opmærksomhed på rutinepædagogik og den læring der ligger heri. Læring for os er noget der foregår over hele dagen og er kontinuerlig.
Vores barnesyn og menneskesyn er, at hvert barn/menneske har værdi i sig selv. Vi er ligeværdige og har ret til at være forskellige og udvikle os forskelligt. Børn skal have et godt børneliv, hvor der er tid og ro til at være barn.
Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring. Vi arbejder med børn i mindre grupper og i det daglige benytter vi vores udeareal som legeplads og nærmiljøet som feks skov og grusgrav. Vi inddrager vores hverdagsrutiner som et læringsmiljø, hvor børnene er deltagende og får medansvar. Vi arbejder bevidst med, at alle børn trives, lærer, udvikler sig og dannes. Vi tilrettelægger det pædagogiske læringsmiljø ud fra hensynet til børnenes perspektiver og deres forskellige forudsætninger samt børnefællesskabet og børnegruppens sammensætning. Vi arbejder med leg, spontane og planlagte aktiviteter og rutiner, så børnenes trivsel og læring er i fokus.