Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældreinfo

Vi benytter Aula til at informerer forældrene om de daglige pædagogiske aktiviteter og kommende begivenheder, så forældrene har noget at spørge ind til hos børnene og dermed få en snak om dagen. Vi vil dog stadig benytte os af den daglige kommunikation ansigt til ansigt.

Det er altid og vil til stadighed være vores første udgangspunkt at inddrage forældrenes perspektiver, kendskab og oplevelse af deres barns udvikling. Vi inviterer altid forældrene ind i vores dialog om et barns læring, udvikling og trivsel. Det gør vi i hverdagens rutiner om morgenen og om eftermiddagen samt til møder hvor vi mere formelt sidder og har en dialog. Vores tilgang er, at det er forældrene, som kender barnet bedst.

Vi inviterer til dialog og det betyder for os, at vi er åbne og ærlige samt nysgerrige på forældrenes fortælling om deres barns udvikling, læring og trivsel.

Et godt forældresamarbejde har for os, fokus på at styrke barnets trivsel og læring med udgangspunkt i, at forældrene kender deres børn bedst. Vi vil have løbende dialog om, hvordan vi i fællesskab kan understøtte børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. For at samarbejdet skal lykkes, skal der skabes en tillid mellem personale og forældre, og derfor differentiere vi med respekt for familiernes forskellige behov.

Forskelligheder i forældrene og børnegruppen vil vi bruge på en konstruktiv måde. Vi har feks haft en far - som er vældig optaget af fjorden og det at fiske - han kom en dag med nogle fisk som han lige havde fanget. Det gav børnene nye perspektiver og ydereligere læring, da de var helt tæt på. De rørte ved fiskene og fik fiskenes historie samt de var med til at tilberede fiskene.